Ansigtsbehandling

Ansigtsbehandling

Face lift er en kombination af japanske behandlingsteknikker og teknikker inden for ansigtszoneterapien. Man går ind og arbejder på ansigtets muskler. Ved hjælp af helt specielle teknikker kan man afspænde ansigtet og dermed løfte og glatte eventuelle rynker ud, som er forårsaget af spændinger. Netop ved at gå ind og arbejde på ansigtets muskler, får ansigtet et helt anderledes og afslappet udseende, som giver et mere ungdommeligt og friskt look. Samtidig drænes ansigtsvævet for eventuelle væskeophobninger, hvilket automatisk giver en afslappet fornemmelse i ansigtet og et dejligt velvære i kroppen. Huden får ofte en mere frisk glød allerede efter første behandling på grund af den forøgede blodgennemstrømning i vævet.

Selve behandlingen indeholder: afrensning af huden i ansigtssæbe efterfulgt af en peeling. En maske bestående af forskellige urter i en fiberdug, som skal sidde og virke i 45 min. Masken bliver ”strøget” på med nogle jaderuller, som også stimulerer dine muskler. Imens du ligger med masken, får du en let hånd- og underarmsmassage. Efter masken får du stimuleret akupunkturpunkter og ansigtszoner efterfulgt af en række ansigtsmassageteknikker. Der afsluttes med en nakke- og hovedbundsmassage.

90 min. kr. 750,-